Jeg har en hang til godt øl. Jeg drikker gerne en øl, når maden er god - og det er den altid i vores dejlige, økologiske hippiehjem på Amager.


Denne blog beskriver min rejse igennem de danske og udenlandske supermarkeder og specialbutikkers udbud af gode - og dårlige - øl, garneret med mine generelle betragtninger om økologi, konkurrence, musik, sport, politik ... ja hvad som helst ellers.


Om mig:

Gift, papfar til dreng på 13 år og rigtig far til en dreng på tre år samt en pige på et år.


søndag den 5. februar 2012

Kalapøjser, Pladderballe Bryghus (aka. Slotsbryggeriet Føniks)

Vi er nået til den sidste øl i Pladderballe Bryghus serie af øl konceptualiseret over karakterer fra Monrad & Rislunds univers.

Den sidste øl, Kalapøjser, opkaldt efter karakteren Mogens' faste rekvisit, en ballon sat fast til en stump haveslagne, er en Brown Ale, og det er en kategori, man må sige, Kalapøjser lever op til. Farven er mørkebrun, lettere grumset og med et endda overordentligt højt, gyldent skum. Jeg tror faktisk aldrig, jeg har set så højt, plastisk skum før, Det rejser sig godt en tomme over glasset som en gylden smølfehue, og næsten ligegyldigt, hvor meget man hælder oveni, så stiger det bare, og vil bare ikke vælte ud over glassets kanter. Måske har det noget med skummet klæbeevne at gøre, for som brygget ryger i ganen bliver det - som ved de andre Pladderballe Bryghus-øl - krampagtigt hængende. Duften er sød, om med en syrlig kirsebæragtig snert, måske lidt som man kender den fra en kriek, omend det er svært at sige med sikkerhed, da det er længe siden, jeg sidst har prøvet sådan en.

Smagen lader intet tilbage at ønske i forhold til de andre mørke Pladderballe-øl. Den præges af samme varme fylde, aromaer af kaffe og chokolade, og af samme grund bør den tempereres, før man åbner den. Skulle man have glemt det er skaden ikke uoprettelig, for den taber ikke noget ved at vinde temperatur efter den er åbnet, snarere tværtimod.

Lige som Brodtgaard ændrer den lige så stille karakter, mens den står i glasset, også her er den formentlig restgæren, der gør sin virkning, men hvor dette havde nærmest destruktiv effekt i Brodtgaard, så bliver denne øl nærmest bedre og bedre, jo længere tid den nydes. De bitre kaffetoner dæmpes, og chokoladesødmen træder mere frem. Det samme gør den initiale kirsebæraroma, der melder sig som en til sødmen ganske velafstemt cherrysyrlighed ved gummerne.

Jeg mindes ikke at have prøvet en øl før, der bliver bedre og bedre jo længere tid den står åben. Dette er sandelig et unikt karaktertræk ved Kalapøjser. Jeg har prøvet øl, der ikke taber noget ved det - det er faktisk tilfældet for de fleste øl, trods alt, men at de ligefrem vinder noget, når de i forvejen har været tempereret er nyt for mig. Smagssammensætningen til sidst er også speciel, og de 5 stjerner for veludført og overraskende bryghåndværk er fuldt fortjente.





Pladderballe Bryghus' øl har indtil videre været det tema, redaktionen absolut har nydt mest at berette om. Det var med en vis skepsis, at jeg begyndte på dem, for iblandt konceptualiseret bryg - om det har været på den ene eller anden måde - har der været endda overordentligt langt mellem snapsene. Pladderballe Bryghus' øl har ikke været andet end snapse - omend én af dem var lige bitter og gæret nok for min smag.

Well done!

5 kommentarer:

  1. Det lyder som nogle øl man skal smage selv! Hvor har du købt dem?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har købt dem i Kvickly, Bruuns Galleri i Aarhus. Så vidt jeg er orienteret fører alle større Coop-butikker dem, dvs. Brugsen- og Kvickly-butikkerne.

      De koster en 20'er stykket, hvilket egentlig er for meget for øl sammenlignet med de lande vi normalt sammenligner os med :-P, men ikke dyrere end andre danske specialøl af samme kvalitet :-).

      Højt skum!

      Kaj

      Slet
  2. Jeg kunne dårligt være mere uenig i din anmeldelse. Jeg har netop taget to slurke af en og har hældt resten ud. Jeg er helt overbevist om, at der er noget galt med brygget. Det virkede besynderlig overkarboneret og lugtede sært. Smagen var en sær sødlig og syrlig blanding, der i mine øjne tyder på en infektion af vildgær.

    Dette bryg skulle efter min overbevisning have været kasseret og Monrad og Ruslund skulle skamme sig over at lægge navn til den slags sprøjt. De dage hvor man kunne hælde pis på flasker og kalde det specialøl burde være ovre.

    Til gængæld synes jeg, at Brodtgaard kunne gå an. Tre ud af seks stjerner, da den smager fint nok og til prisen er en ok øl. Kakkerlakpuler har jeg ikke prøvet, da den har været udsolgt i de to SuperBrugsen- butikker jeg har været i.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder mærkeligt. Hvis jeg havde kunnet smage noget i nærheden af det, du beskriver, ville jeg også have kasseret den.

      Er du sikker på, at der ikke var en fejl i den ene, eller evt. det parti, du har fået fat i? Måske skulle du kontakte bryggeriet - jeg har ikke haft noget at klage over, men hvis der er en fejl i nogle af dem, så er det da bedst, at der kommer syn for sagn.

      Slet
  3. Det kan sagtens have været en fejl, men kiggede på Ratebeer efter oplevelsen. Jeg er ikke den eneste med mistanken om infektion i brygget.

    SvarSlet