Jeg har en hang til godt øl. Jeg drikker gerne en øl, når maden er god - og det er den altid i vores dejlige, økologiske hippiehjem på Amager.


Denne blog beskriver min rejse igennem de danske og udenlandske supermarkeder og specialbutikkers udbud af gode - og dårlige - øl, garneret med mine generelle betragtninger om økologi, konkurrence, musik, sport, politik ... ja hvad som helst ellers.


Om mig:

Gift, papfar til dreng på 13 år og rigtig far til en dreng på tre år samt en pige på et år.


mandag den 23. april 2012

Forår, Thisted Bryghus

Det går ikke så godt.

Det kan stadig nås - vi er kun lige nået over midten af foråret, der som bekendt strækker sig fra 1. marts til og med 31. maj. Så det er stadig sæson for de mange forårsøl, der blev lanceret side om side med - eventuelt som alternativ til - årstidens mange påskebryg, hvis man skal tro denne anmelder, der meget kort resumeret mener, at forårsbryggene, der er lysere end de salvator-inspirerede påskebryg, er ved at tage over som et lysere og mere læskende alternativ.

Det er imidlertid ikke helt den opfattelse man får, når man åbner og skænker en 'Forår' fra Thisted Bryghus. Det er en relativt mørk øl, ravgylden med højt, boblende, omend holdbart og klæbende skum. Duften ligger også i den tunge ende med en udpræget sød karamelnote.

Smagen er også kraftigt sød. Først og fremmest er den karamelfyldig med indslag af alt andet, fristes man til at sige, end årstidens blomster og friskhed. Den præges af en tung sødme af malt, svesker, overmodne blommer og gærede pærer, der måske ville klæde en høstbryg eller en salvator-inspireret påskebock, men næppe kunne ligge meget fjernere fra en frisk forårsbryg, uden at blive en brown ale, porter eller stout. Jeg siger forøvrigt 'måske' fordi ikke bare er indtrykkene de modsatte af, hvad man forventer i en forårsbryg, i sig selv er de også alt for tunge, og sødmen ender med at være mere kvalm end velgørende.

Dertil kommer også endnu et indslag, når brygget rammer den bagerste del af mundhulen. Her overtager en kraftig bitterhed den kraftige sødme, og heller ikke her er resultatet særlig velgørende. Ud over en kraftig metallisk bismag minder bitterheden mest om udkogt, slatten blom- og rosenkål.

Dermed ville brygget også floppe som høstbryg, for det er en træls omgang at komme igennem, uanset om man er til det tunge eller det friske (subsidiært både det tunge og det friske) øl. Det er mest af alt synd, for det virker samtidig som et bryg, der er lagt en del kræfter i. Man kan bestemt ikke beskylde brygget for at være kedeligt, eller ikke smage af noget. Så er det bare ærgerligt, at det smager grimt i stedet. Det gode forsøg til trods endte brygget med at være en forsager.

Og det reelle flop er en realitet uden at jeg overhovedet har nævnt, at øllet - som for at føje spot til skade - er tilsat sulfit. Det går ikke så godt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar